19. maj 2013

Boligshopping på nettet



Regnvejr og ro er lig med tid på nettet. Her er nogle af mine yndlingssteder at boligshoppe og søge inspiration på nettet.


Nordhjem.dk
Her er et bredt udvalg af alverdens ting og sager til hjemmet og ofte nogle rigtig gode knaldtilbud. Nordhjem har mange lidt anderledes ting, hvilket jeg synes fedt, som f.eks. en vintage cykelbagagebærer som skal bruges til avisholder. Hjemmesiden virker på mig noget rodet og forvirrende, men jeg finder altid noget på tilbud, som jeg ikke anede jeg manglede, men selvfølgelig ikke kan leve uden. Man skal tænke lidt kreativt og bruge tingene til andet end det er beregnet til og så har du her en sand skattekiste.  Jeg har blandt andet købt en masse ting til ungernes legekøkken og for nyligt en lilla bladholder i filt til datterens værelse.

Tilbudsguld fra Nordhjem:


Thomsons.dk
Hvis du ligesom jeg synes at tallerkenrækker er rigtig fine med bøger på børneværelser må du tage et kig på Thomsons.dk.  Her er også både nye og gamle møbler, så hvis du også ligesom jeg, ikke kommer så ofte på loppemarked som du ville og ikke lige finder genbrugsguldet i storskrald, kan du her finde de fineste malet børnestole, borde, slagbænke, kommoder osv.


Lagerhaus.se
Nu bor jeg som bekendt nord for København og elsker at tage færgen over til Helsingborg. Det er så hyggeligt og det er fedt at få fingre i lidt anderledes ting end herhjemme. J Jeg skal ALTID ind i Lagerhaus som ligger lige ved færgeterminalen og kan se at de selvfølgelig også har en webshop. Jeg kan dog ikke lige læse mig til om de sender til DK. Elsker bl.a.deres udvalg af papirvarer, både hvad der gælder finurlige notesbøger, farverigt papservice til fødselsdage og plakater og print til væggene.

Wants fra Lagerhaus

 


Trendyliving.dk
En favorit med frifragt og et kæmpe udvalg af de kendte designbrands. Perfekt til Go’morgen Danmark stilen, da her altid er de seneste nye designhits. (Og det er ment på den mest positive måde, i det jeg selv synes godt om stilen!!! Virkelig… J Studiet er jo altid spækket med sidste nye (om end meget mainstream) design lækkerier. )


Designdelicatessen.dk
Det bedste sted at dagdrømme. Fyldt med de lækreste designer ting til hjemmet der desværre ofte går langt ud over mit budget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...